Erik Grau hædret med kulturarvsprisen 2025

Erik fra Hjerndrup passer på kulturarven

Ved Haderslev Kommunes uddeling af priser fredag aften, på Hotel Harmonien var det Erik Grau fra Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Simmersted, Kastvraa og Hjerndrup der fik prisen for sin indsat for bevaring af kulturarven i lokalområdet. Erik var i sin tid med til at stifte den lokal forening, først med adresse i Hjerndrup Sognegård og senere i Multihuset i Simmersted, og har igennem alle årene været foreningens arkivar.

Lokalhistorien er Eriks store interesse, og utallig er de historiske billeder og dokumenter der har passeret Eriks kyndige blik, for at ende i en arkivkasse, gemt til glæde for eftertiden. Udover arbejdet som arkivar har Erik været god til at inddrage og oplære de øvrige bestyrelsesmedlemmer i arkivarbejdet og dermed sikre foreningens fortsatte eksistens.

Erik har i dag trukket sig tilbage fra det praktiske arbejde i foreningen, men kigger af og til i arkivet for at følge med hvordan ”de unge” klarer arbejdet. Erik blev for få år siden udnævnt som foreningens æresmedlem.

Skrevet af
Jørgen Nielsen
Marstrup Bygade 112
6100 Haderslev

Lignende indlæg