Opråb!

Vedr. brug af aktivitetsområdet ved Forsamlingshuset Hjerndrup Sognegård!

Det er, desværre, ved flere tilfælde konstateret at der på aktivitetsområdet er efterladt mindre hensigtsmæssige “genstande” der nedstammer fra Menneskets Bedste Ven!

Pluto, Buller, Bimse eller hvilket navn DIN bedste ven går under er ALTID velkommen når familien tager på legepladsen, benytter træningsmaskiner eller blot ser på området.

Men vi opfordrer PÅ DET KRAFTIGSTE til at DU er den bedste repræsentant for den gruppe der kalder sig hundelufter, og medbringer en pose, så DU kan samle disse små “visitkort” op, og vi derfor kan sikre os at Lille Per, Karla eller hvad barnets navn nu er IKKE kommer hjem, indsmurt i, hvad Shu-Bi-Dua sang om i den gamle ørehænger:

“There Is A Dogshit In My Garden”

Hjælp os nu med at værne om de nye aktiviteter der er arbejdet hårdt for at få til byen!