Information fra vandværket!

Vandværket er klar over at der har været periodevise problemer og har nu bestilt en ekstra pumpe til vandet mod Hjerndrup.

De har været forudseende nok til at have forberedt det da vandværkerne blev lagt sammen, så det er en lille operation, men det kræver 3 forskellige håndværkere skal være der samtidigt.

I løbet af 14 dage bliver den installeret og så skulle problemet gerne være løst.

Igår blev der brugt 310 kbm vand mod normalt 200, så det viser at der i Hjerndrup periodevist bliver brugt meget vand og altså mere end den nuværende pumpe kan klare.

Det bedste alle i Hjerndrup kan gøre de næste 14 dage er at fylde marksprøjten langsomt, vanding af haven om aften/natten hvis det er nødvendigt og ikke lige omkring spisetid hvor alle er i køkkenet.

Jeg lover jer at det bliver godt – vi mangler aldrig vand i Maugstrup og det kommer I heller ikke til når den nye pumpe er sat til. (med mindre nogen graver ledningen over…)

Christian Greve som er formand for vandværket. (tlf. 20236630) I er altid velkomne til at ringe til ham, han går op i det frivillige hverv som formand med liv og sjæl og lægger mange timer i opgaven.